ForsideGuidesFuldmagt: Komplet guide til fuldmagter i Danmark 2026
Familie10 min læsetid

Fuldmagt: Komplet guide til fuldmagter i Danmark 2026

Alt du skal vide om fuldmagter i Danmark. Lær om generalfuldmagt, specialfuldmagt, fremtidsfuldmagt, krav til gyldighed og tilbagekaldelse.

LegalDock Redaktion
24. april 2026

Hvad er en fuldmagt?

En fuldmagt er et juridisk dokument, hvor du (fuldmagtsgiver) giver en anden person (fuldmægtig) ret til at handle på dine vegne. Fuldmagten kan omfatte alt fra at underskrive dokumenter til at administrere din økonomi eller træffe beslutninger om din bolig.

I Danmark reguleres fuldmagter primært af aftaleloven (lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område). Loven opstiller regler for, hvornår en fuldmagt er gyldig, og hvordan tredjemand kan stole på den.

Typer af fuldmagt

Der findes flere typer fuldmagt, og det er vigtigt at vælge den rigtige for dit behov.

Generalfuldmagt

En generalfuldmagt giver fuldmægtigen bred bemyndigelse til at handle på dine vegne i alle eller næsten alle forhold. Det kan omfatte:

  • Økonomiske dispositioner (bankforretninger, betaling af regninger)
  • Juridiske handlinger (indgåelse af kontrakter, salg af ejendom)
  • Personlige forhold (kontakt med myndigheder)

Vigtigt: En generalfuldmagt er et kraftfuldt dokument. Du bør kun give den til en person, du har fuld tillid til, da den giver meget vid rækkevidde.

Specialfuldmagt (specifik fuldmagt)

En specialfuldmagt begrænser bemyndigelsen til en bestemt handling eller et afgrænset område. Eksempler:

  • Fuldmagt til at sælge en bestemt ejendom
  • Fuldmagt til at repræsentere dig ved en generalforsamling
  • Fuldmagt til at hæve penge fra en bestemt konto
  • Fuldmagt til at underskrive en kontrakt på dine vegne

Specialfuldmagten er den sikreste type, fordi den begrænser risikoen for misbrug.

Fremtidsfuldmagt

Fremtidsfuldmagten er en særlig type fuldmagt, der blev indført med lov om fremtidsfuldmagter (1. september 2017). Den adskiller sig fundamentalt fra andre fuldmagter:

  • Den oprettes, mens du er habil (i stand til at træffe beslutninger)
  • Den træder først i kraft, hvis du mister evnen til selv at varetage dine forhold (f.eks. ved demens eller alvorlig sygdom)
  • Den skal registreres i Fremtidsfuldmagtsregistret via tinglysning.dk
  • Den skal sættes i kraft af Familieretshuset, før den kan bruges

Fremtidsfuldmagten er særligt relevant for ældre borgere og personer, der ønsker at sikre, at en betroet person kan varetage deres interesser, hvis de en dag bliver ude af stand til det selv.

Prokura

I erhvervslivet bruges begrebet prokura, som er en fuldmagt til at handle på en virksomheds vegne. Prokura registreres i Erhvervsstyrelsen og er bundet til virksomhedens CVR-nummer.

Krav til en gyldig fuldmagt

For at en fuldmagt er juridisk gyldig i Danmark, skal følgende være opfyldt:

1. Fuldmagtsgiveren skal være myndig og habil

Fuldmagtsgiveren skal være mindst 18 år og i stand til at forstå konsekvenserne af fuldmagten. En person, der er under værgemål, kan som udgangspunkt ikke udstede en fuldmagt.

2. Frivillighed

Fuldmagten skal være givet frivilligt. En fuldmagt, der er fremtvunget ved trusler, svig eller udnyttelse, er ugyldig.

3. Klar identifikation

Fuldmagten skal klart identificere:

  • Fuldmagtsgiveren — fuldt navn, adresse og CPR-nummer
  • Fuldmægtigen — fuldt navn, adresse og CPR-nummer
  • Bemyndigelsen — hvad fuldmægtigen har ret til at gøre
  • Eventuel tidsbegrænsning — hvornår fuldmagten udløber

4. Underskrift

Fuldmagten skal underskrives af fuldmagtsgiveren. For visse dispositioner (f.eks. ejendomshandler) kræves det, at underskriften er notarbekræftet eller vidnebekræftet.

5. Ingen formkrav i de fleste tilfælde

Dansk ret stiller som hovedregel ingen formkrav til en fuldmagt — den kan i princippet være mundtlig. Men i praksis bør du altid bruge en skriftlig fuldmagt for at undgå bevismæssige problemer.

Hvornår skal du bruge en fuldmagt?

Fuldmagter er relevante i mange situationer:

  • Ejendomshandel — du kan ikke selv deltage i underskrivelsen
  • Banktransaktioner — en betroet person skal administrere din konto
  • Generalforsamlinger — du kan ikke personligt deltage
  • Retssager — din advokat handler på dine vegne (procesfuldmagt)
  • Myndigheder — en anden person skal kommunikere med SKAT, kommunen osv. på dine vegne
  • Sygdom eller fravær — du er forhindret i selv at handle

Tilbagekaldelse af fuldmagt

En fuldmagt kan som udgangspunkt altid tilbagekaldes af fuldmagtsgiveren. Tilbagekaldelsen er øjeblikkelig, men der er nogle vigtige forhold:

Sådan tilbagekalder du

1. Giv fuldmægtigen skriftlig besked om, at fuldmagten er tilbagekaldt

2. Underret relevante tredjeparter (banker, myndigheder, modparter), der er bekendt med fuldmagten

3. Inddrag fysiske eksemplarer af fuldmagten, hvis muligt

Hvornår ophører en fuldmagt automatisk?

En fuldmagt ophører automatisk ved:

  • Fuldmagtsgiverens død — medmindre andet er aftalt
  • Udløb — hvis fuldmagten har en slutdato
  • Fuldbyrdelse — når den specifikke handling er udført
  • Fuldmagtsgiverens konkurs — i visse tilfælde
  • Tilbagekaldelse — når fuldmagtsgiveren trækker den tilbage

Fuldmagt og Digital Post

I praksis er der stigende behov for digital fuldmagt i Danmark. Flere offentlige myndigheder accepterer nu digitale fuldmagter, og med NemID/MitID kan du i visse tilfælde give digital fuldmagt direkte.

For Digital Post kan du oprette en læseadgang, så en betroet person kan læse din post fra det offentlige. Dette gøres via borger.dk.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Skal en fuldmagt notarbekræftes?

Ikke generelt. I Danmark er der som hovedregel ingen krav om notarbekræftelse af fuldmagter. Men visse institutioner (banker, tinglysningsretten) kan kræve det for specifikke transaktioner. Ejendomshandler kræver typisk, at fuldmagten er bekræftet af en notar eller to vitterlighedsvidner.

Kan jeg give fuldmagt til flere personer?

Ja. Du kan udpege flere fuldmægtige, enten med individuel bemyndigelse (hver for sig) eller kollektiv bemyndigelse (de skal handle sammen). Angiv tydeligt i fuldmagten, om fuldmægtigene kan handle uafhængigt eller kun i fællesskab.

Hvad er forskellen mellem en fuldmagt og en fremtidsfuldmagt?

En almindelig fuldmagt gælder straks og forudsætter, at du er habil. En fremtidsfuldmagt oprettes, mens du er habil, men træder først i kraft, når du mister evnen til selv at træffe beslutninger. Fremtidsfuldmagten skal registreres og sættes i kraft af Familieretshuset.

Hvad sker der, hvis fuldmægtigen misbruger fuldmagten?

Fuldmægtigen har pligt til at handle inden for fuldmagtens rammer og i fuldmagtsgiverens interesse. Misbrug kan medføre erstatningsansvar og i alvorlige tilfælde straffes som bedrageri eller mandatsvig efter straffeloven.

Kan en mindreårig være fuldmægtig?

Ja, der er i dansk ret ingen aldersbegrænsning for at være fuldmægtig. Men i praksis vil de fleste vælge en myndig person, da fuldmægtigen skal kunne handle ansvarligt og forstå konsekvenserne.

Hvor længe gælder en fuldmagt?

En fuldmagt gælder, indtil den tilbagekaldes, udløber, eller formålet er opfyldt. Hvis der ikke er angivet en udløbsdato, gælder den på ubestemt tid. Det anbefales altid at sætte en tidsbegrænsning på fuldmagten.

Opret din fuldmagt med LegalDock

Med LegalDock opretter du en juridisk korrekt fuldmagt på få minutter. Vælg mellem generalfuldmagt og specialfuldmagt, og tilpas den præcist til dit behov. Vores skabelon guider dig igennem alle nødvendige oplysninger og sikrer, at fuldmagten opfylder danske lovkrav.

Gratis at starte

Opret dit dokument nu

Professionelle skabeloner. Digital underskrift. Færdigt på minutter.